Gældende fra 1. januar 2009
1. ANVENDELSESOMRÅDE
Disse Salgs- og leveringsbetingelser for NAV.DK som drives af Skanderby A/S (www.skanderby.dk), CVR 10147263, fastsætter vilkårene for Skanderby A/S levering af varer og ydelser. Såfremt vilkårene fraviges skal dette fremgå ved yderligere skriftlig dokumentation.
2. ABONNEMENT
Abonnementet betales, med mindre andet er aftalt, forud for den givne periode (abonnementsperioden). Abonnementet udløber automatisk.
Såfremt kunden ønsker at gøre indsigelser mod en fremsendt faktura, skal dette ske senest 10 dage efter fakturadato. Såfremt andet ikke er skriftligt aftalt, skal betaling være sket senest 14 dage efter fakturadato. Ved forsinket betaling tillægges gebyr og morarenter i henhold til renteloven.
3. BETALINGSBETINGELSER OG RETURRET
Beløbet bliver ikke hævet før vi sender varen.
Fra modtagelse af varen har du 14 dages fortrydelsesret, med mindre der er tale om en ydelse eller software som downloades. Ved download accepterer du at din 14 dages fortrydelsesret er udløbet, og at du ikke kan fortryde aftalen.
Det betalte beløb krediteres herefter inden for 8 dage. Vedlæg gerne oplysninger om regnr. og kontonr., så vi nemt kan overføre beløbet.
Varen skal være ubrugt og ubeskadiget. Udgifter til returnering afholdes af kunden.
4. PRODUKTANSVAR
Skanderby A/S er kun ansvarlig for skade på person eller ting forvoldt af de solgte produkter/ydelse, såfremt det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse ved et af Skanderby A/S leveret produkt/ydelse, samt at det bevises, at produktet/ydelsen er defekt, at skaden skyldes denne defekt, og der er årsagssammenhæng mellem skaden og defekten. Skanderby A/S ansvar for tingsskade gælder alene i et år fra produktet/ydelsens overgivelse til Kunden og kan ikke overstige DKK 100.000,00.
I det omfang Skanderby A/S pådrager sig produktansvar overfor Kunden, er Skanderby A/S ansvar begrænset til det direkte tab, og omfatter således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr, indirekte tab så som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, installationsomkostninger m.v.
I den udstrækning Skanderby A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde Skanderby A/S skadesløs i samme omfang, som Skanderby A/S ansvar er begrænset i henhold til ovenstående. I tilfælde, hvor Skanderby A/S holdes ansvarlig udover det ovenfor anførte ansvar, skal Kunden tilsvarende holde Skanderby A/S skadesløs herfor. Kunden er forpligtet til at lade sig sagsøge for den samme domstol/voldgiftsret, som behandler spørgsmålet om Skanderby A/S produktansvar.
For personskade gælder produktansvarslovens regler.
Såfremt et ansvarspådragende forhold kan henføres til mangelfulde ydelser fra TDC eller anden netværksoperatør eller underleverandør, kan Kunden ikke opnå fra erstatning fra Skanderby A/S.
5. KUNDENS FORPLIGTELSER
Kunden forpligter sig til at anvende Skanderby A/S ydelser på en sådan måde, at der ikke herved krænkes gældende love, forskrifter og immaterielle rettigheder samt i øvrigt at medvirke til, at sådanne krænkelser ikke vil kunne finde sted.
I det omfang at der indgår 3. partssoftware er Kunden forpligtet til at acceptere og overholde de for disse produkter gældende licensvilkår. Skanderby A/S ydelser må på ingen måde anvendes til at opnå uautoriseret adgang til systemer tilsluttet internettet.
Såfremt Skanderby A/S konstaterer overtrædelser af Kundens pligter som anført ovenfor eller strafbare forhold, dette uanset hvilket lands love, der ligger til grund for lovbruddet, betragtes det som væsentlig misligholdelse, og Skanderby A/S kan med øjeblikkelig virkning ophæve den indgåede aftale og således afbryde enhver forbindelse til Kundens ydelser.
6. KONSULENTVEDERLAG
Med mindre andet er skriftligt aftalt, faktureres leverede konsulentydelse efter forbrugt tid, i henhold til Skanderby A/S til enhver tid gældende prisliste. Vederlaget kan være baseret på påbegyndte timer, dage eller uger.
7. GARANTI
Skanderby A/S er ansvarlig for, at ydelser og udførte opgaver lever op til en god faglig standard på området, herunder at oppetid/tilgængelighed er tilstrækkelig høj og at der foretages løbende backup af data.
8. FORCE MAJEURE
Ingen af parterne kan gøres ansvarlig for forhold, der må betegnes som force majeure, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, opstand, generalstrejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen, leveringsproblemer fra underleverandører, længerevarende sygdom hos nøglemedarbejdere, omfattende virus samt indtrædelse af force majeure hos underleverandører.
Såfremt der indtræder force majeure, skal den ramte part snarest meddele den anden part, at en force majeure situation er indtrådt. Dersom force majeure situationen har varet i mere end 14 dage, kan hver af parterne annullere aftalen for fremtiden.
9. TAVSHEDSPLIGT
Begge parter indestår for, at de selv, samt deres ansatte og underleverandører, i enhver henseende vil behandle modtagne oplysninger fortroligt. Tavshedspligten viger for oplysningsforpligtelser, der måtte påhvile parterne i henhold til ufravigelige lovbestemmelser. Begge parter erklærer sig indforståede med til enhver tid, på opfordring fra den anden part, at returnere ethvert dokument eller andet materiale, som måtte være blevet udleveret dem i det omfang, det ikke vil hindre aftalens rette opfyldelse.
10. RETTIGHEDER
Når intet andet skriftligt er aftalt mellem parterne, erhverver kunden en ikke-eksklusiv brugsret til resultaterne af Skanderby A/S ydelse. Enhver ret herunder enhver immateriel rettighed, samt ophavsret til materiale, der er udarbejdet for Kunden i forbindelse med opgavens udførelse tilhører Skanderby A/S. Skanderby A/S kan frit anvende det udviklede og dele deraf samt den under arbejdets udførelse oparbejdede know-how, til brug for andre kunder. Til standardprogrammel erhverver kunden de i programmellets licensbetingelser angivne rettigheder. Hotfixes m.v. som stilles til rådighed på www.dnav.dk må kun benyttes i Navision installationer, hvor der er et aktivt opdateringsabonnement.
11. AFTALENS OPHØR ved misligholdelse
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne aftale, er Skanderby A/S berettiget til uden varsel at ophæve aftalen, hvis kunden ikke uden ugrundet ophold bringer misligholdelsen til ophør. Misligholdelse kan f.eks. være manglende betaling efter rykkerskrivelse, misbrug af Skanderby A/S ydelser, konkurs, likvidation eller betalingsstandsning.
12. KONFLIKTLØSNING
Opstår der uenighed eller problemer mellem parterne i forbindelse med opfyldelsen af denne aftale, kan hver af parterne indkalde til et møde med deltagelse af en direktør fra hver af parterne. I den situation, hvor uoverensstemmelsen ikke lader sig løse ved et sådant møde, skal sagen afgøres ved de ordinære danske domstole i henhold til dansk ret.